CE mærkning
CE mærkning af vinduer og døre bliver et lovkrav pr. 1. februar 2010. Standarderne er fastsat af Europa Kommissionen og sikrer et fælles sikkerhedsniveau for vinduer og døre, såvel som for en række produkter indenfor andre brancher. Med CE mærkningen af Outlines vinduer og yderdøre og de tests som er gennemført, dokumenteres produkternes ydeevne indenfor ekstreme vejrforhold i form af f.x. vand- og lufttæthed, vindlast, sikkerhedsudstyrets bæreevne osv.
CE mærkning øger gennemskueligheden
Med testede vinduer og døre får forbrugeren en mulighed for at se resultaterne indenfor de forskellige belastningstests og dermed sikre sig at produkterne lever op til kravene og om de sågar præsterer bedre end reglerne foreskriver.