Vi er beviset på, at kvalitetsvinduer kan produceres her i Danmark, uden at blive for dyre. Godt nok er lønnen lavere i andre lande, men det, vi betaler mere i Danmark, sparer vi via en mere effektiv produktion, kort transport (der samtidig sparer CO2) og et lavt antal reklamationer. Skulle der mod forventning opstå en mangel eller fejl, er vi hurtige til at udbedre det.
Dansk kvalitet
Ved at blive i Danmark kan vi fastholde det høje niveau for både dansk kvalitetshåndværk og design, som gør Outline vinduer til noget særligt. Vi mener, vores danske produktion gør en stor forskel, blandt andet i form af en bedre finish. Læs mere om fordelene ved at vælge dansk kvalitet.
Træ til det danske vejr
Træet til dine Outline vinduer og døre kommer fra bæredygtige FSC®-certificerede skovbrug i de nordiske skove, som er kendt for at levere noget af det bedste fyrretræ i verden. Her har træstammerne en struktur, som giver dine vinduer og døre ekstra lang levetid og modstandskraft over for de skiftende danske vejrforhold.
Brug for rådgivning?
Besøg en Outline forhandler og få gratis og uforpligtende rådgivning om stilvalg, materialer, funktioner, energibesparelse, holdbarhed, sikkerhed osv. Og har du brug for hjælp til opmåling og montage tager du bare fat på en af vores Outline montører.