Gå til indhold Gå til primær navigation

Step 4 - vedligehold dine vinduer og døre

Få 4 gode råd med på vejen

Hos Outline anvender vi fyrretræ fra nordiske skove med en stor kerneandel, for at vi kan producere vinduer og døre, der kan modstå det omskiftlige danske vejr, og derved kunne give 10 års garanti. 


Men for at sikre dig holdbare vinduer og døre i mange flere år frem, bør de dog efterses mindst en gang årligt, og udbedringer af overfladen eller skader skal foretages, hvis nødvendigt. 

RENGØR RUDERNE

Når du skal rengøre dine døre og vinduer, skal du bruge rigelige mængder sæbevand – især til den første rengøring efter byggeriets afslutning. Tilsæt lidt husholdningseddike for at undgå kalkpletter og –striber på ruden. Du kan også tilsætte en smule salmiakspiritus til sæbevandet, så du bedre kan få opløst skidt og snavs på ruden. Er der rudemærker på ruden, kan de fjernes med opblødning i vand, og lim- og silikonerester kan opløses med benzin eller fortynder. Vinduets tætningslister også rengøres løbende for at sikre, at de holder tæt.
VIGTIGT: Du må aldrig bruge benzin, fortynder eller midler med ammoniak på malede flader.

SMØR DINE BESLAG, HÆNGLSER OG SKINNER

Dine vinduesbeslag kræver ikke den store vedligeholdelse. Vi anbefaler dog, at du en gang om året smører de bevægelige beslagsdele så som hængsler, håndtag og nitteforbindelser. Brug almindelig syrefri olie til at smøre de forskellige beslag og hængsler. Har du derimod døre- eller vinduesrammer med friktionsbremse kræver det en mere grundig vedligeholdelse.

GLAS DER HOLDER TÆT

Både glasbånd og glasliste i dit vindue sørger for, at vinduerne holder tæt. De kræver ingen vedligeholdelse, men vi anbefaler, at du får dem efterset en gang om året – specielt i bunden. Vi anbefaler dette, fordi vi ved, at bundglaslisterne er hårdt udsatte i regnvejr, når regnen rammer ruderne. Det kan resultere i utætheder, som kræver en udskiftning af glasbåndene. Vi anbefaler, at du i samme ombæring får skiftet glaslisterne, så du sikrer en komplet tæthed i dine vinduer.

SÅDAN FJERNER DU HARPIKS

Hos Outline prioriterer vi trækvaliteten højt, så vi kan fremstille vinduer og døre, der kan modstå det omskiftlige danske vejr. Vi laver alle vinduer af fingerskarret træ og scanner træet for knaster. Det betyder, at vores træ indeholder meget få knaster og har lav risiko for harpiksudtræk. Men da træ er en levende materiale, kan harpiksudtræk på malingen alligevel forekomme. Sker det, kan du i et vist omfang fjerne misfarvninger og udtræk forsigtigt med sprit. Tag en klud med husholdningssprit, tør harpiksen forsigtigt af, og rens efter med rent vand. Du kan også lade harpiksen krystallisere, hvorefter den er nem at skrabe af. Rens derefter med rent vand.

Tilbage til rådgivningssiden