Du kender det fra dit køleskab
Hvor du før skulle sætte dig ind i begreber som G-, U og E-ref værdier for at beregne det mest energieffektive valg, er det nu meget mere simpelt. Energimærkningen består af en skala fra A-F, som du kender i forvejen fra hårde hvidevarer og elpærer. På skalaen viser A det mest energivenlige valg og F det dårligste. Jo mere energivenlige, dine vinduer er, jo mere sparer du på varmeregningen, og jo sundere et indeklima kan du opnå. Mærkningen kontrolleres af Teknologisk Institut.
Nyt 3-lagsvindue i Klasse A
Alle Outlines vinduer er energimærkede. Vi har i mange år haft fokus på netop energi og indeklima og har netop lanceret det nye super energieffektive 3-lags TRÆ/ALU Energy vindue, som hører hjemme i energiklasse A. For at få en A-mærkning skal vinduet udnytte solens stråler i fyringssæsonen, skal dine vinduer lukke mere varme ind end ud. Outlines vinduer i klasse A tilfører mere gratis energi fra solen, end der forsvinder ud som varmetab.
Du sparer mere end det koster
Fra 2010 er det lovkrav, at du mindst skal vælge C-mærkede Energivinduer, når du skifter vinduer eller bygger nyt. Og der er store besparelser at hente ved at vælge A, B eller C-mærkede vinduer. Typisk sparer du mellem 3- og 5000 kr. pr. år på din varmeregning (kilde: Energistyrelsen, energivinduer.dk). På Outlines Energivinduer sparer du energi på flere fronter med både Energiruder, VarmKant og Energisprosser.
Godt for varmeregningen og klimaregnskabet
Som vinduesproducent ved vi, hvor stor betydning det har både for varmeregningen og indeklimaet, at sætte nye, energivenlige vinduer i et hus. Derfor deltager vi aktivt både i landsdækkende kampagner, som f.eks. GoEnergi og med at træne vores forhandlere, så de kan hjælpe dig med at gøre din bolig mere energivenlig. Husk, at du lige du kan få skattefradrag til energirenovering (f.eks. montering af nye vinduer). Fradraget er på 15.000 kr. pr. person i husstanden over 18 år. Er I 2 voksne og 1 barn over 18 år kan I derfor trække 45.000 kr. fra. Se hvordan du gør på skat.dk
Indeklimaet er vigtigt for din families sundhed
Undersøgelser viser, at indeklimaet i mange danske boliger er for dårligt. Og dårligt indeklima øger risikoen for, at du og din familie kan få problemer med hovedpine, luftvejs- og øjenirritationer, allergi, astma og flere andre sygdomme (kilde: Vinduesindustrien i ”Værd at vide om Vinduer”, 2009). Problemerne opstår typisk på grund af træk, fugt og kondens.
Træk og dårlig luft
Huse med ældre vinduer er tit så utætte, at der foregår en konstant, naturlig udluftning. Den friske luft er i og for sig sund nok, men det er trækgenerne ikke. Med nye, tætte Energivinduer forsvinder trækken, men samtidig skal du huske selv at lufte ud, så du får den stillestående luft blandet op med friske forsyninger udefra og undgår problemer med dårlig luft og kondens.
Udluftning er vigtigt for et godt indeklima. Astma- og Allergiforbundet anbefaler, at du lufter ud med gennemtræk 5 -10 min. tre gange om dagen.
Fugt og kondens
Under de vejrforhold, vi har i Danmark, suger vores huse fugt, som det skal af med igen for at undgå problemer med kondens og fugt. Løsningen er en kombination af EnergiRuder, hyppig udluftning (som nævnt oven for), og at rummene i huset opvarmes til 20°C. Et tegn på dårligt indeklima kan være kondens på indersiden af ruden. Kondensen er ikke nødvendigvis farlig, men den er tegn på, at der er for meget fugt i luften, og at der er behov for mere/hyppigere udluftning. I yderste konsekvens kan kondens, som ikke udluftes godt nok væk, udvikle sig til skimmelsvamp.