I Outline vinduer og døre er trækvaliteten prioriteret ekstra højt. Vi vælger bevidst at bruge langsomtvoksende, FSC® certificeret fyrretræ fra de kolde nordiske skove – træ som opfylder helt specifikke krav til åreringe, vægt, kerneandel og knaster. Det giver nemlig vinduerne en råstyrke, der beskytter godt mod alt den rusk, blæst, sne og slagregn, vi i efterår og vinter har meget af i Danmark. Desuden er vinduer i træ godt for miljøet. Se filmen om hvorfor træ er verdens mest miljøvenlige råstof.
Få og små knaster – høj kerneandel
Forarbejdningen af træet spiller også en vigtig rolle. Alt vores træ bliver scannet for knaster og harpikslommer med et avanceret røntgenapparat, der finder også de skjulte knaster i træet. Større knaster skærer vi fra, så harpiksudtræk og gule pletter er meget minimale på de færdige vinduer og døre. Vores høje krav til kvalitet gør, at op mod 50% af træet bliver kasseret. Til gengæld har vores døre og vinduer en kerneandel på mindst 90%, hvilket gør dem ekstra stærke og robuste.
Kernefyrretræ med flotte fingersamlinger
Når knasterne er skåret fra, limer vi træet sammen i lange planker med en flot fingersamling, der både er diskret at se på, og som også gør træet endnu mere formstabilt. Resultatet er, at vores vinduer hverken kan slå eller vride sig, og det er også derfor, vi kan tilbyde store elementer sammenbygget i én karm. Eksempelvis enkelt- og dobbeltdøre med sideparti, overparti osv. Se Outlines forskellige vinduer og døre i produktoversigten.
Først med FSC mærket
Bæredygtighed spiller også en central rolle i Outlines kvalitetskoncept. Vi var en af de første vinduesproducenter i Danmark til at bruge FSC®-certificeret træ uden merpris. Træet er fra bæredygtige og CO2-neutrale skovbrug. Det betyder, at vi som producent, og du som for¬bruger, kan gøre en forskel. FSC er en garanti for, at der ikke bliver fældet flere træer, end skoven kan nå at gendanne, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at arbejderne i skovene er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn. Læs mere på FSC's hjemmeside.
Mindre spild, mere genbrug
Ligesom i en husholdning forsøger vi så vidt muligt at undgå spild. Vi har derfor valgt at investere i en effektiv og bæredygtig fabrik, hvor vi udnytter vores træ bedst muligt. Bl.a. genbruger vi alt træ, som bliver skåret fra i vores produktion på grund af knaster, der giver misfarvninger i de færdige vinduer og døre. Knastetræet bliver genanvendt som biobrændsel hos det lokale fjernvarmeværk. I vores malerafdeling opsamler og genbruger vi overskydende maling igen for at minimere spild.