Hvilken hustype har du?

Der findes et hav af byggestile med hver deres unikke udtryk. Og nye vinduer kan ændre udseendet på dit hus. Læs mere om de forskellige byggestile nedenfor, og få tips til hvilke vinduer, der passer bedst til de forskellige hustyper.

Det moderne hus

I et moderne hus er vinduerne lige som arkitekturen typisk minimalistiske. Store ubrudte vinduesflader fra gulv til loft, skæve vinkler og glatte profiler er mere reglen end undtagelsen. Vinduerne lukker masser af lys og varme ind i huset, og de energirigtige ruder hjælper med til at holde varmen inde i huset. Sprosser og klassiske profilrammer ses typisk ikke i disse huse. 

Anbefalinger til det moderne hus:

Produktvalg:

For at energioptimere din bolig bedst muligt, vil TRÆ/ALU Energy være et oplagt valg. TRÆ/ALU og TRÆ serierne passer også til det moderne hus. Her skal du vælge, om du har det fint med at svinge malerpenslen fra tid til anden, eller om du ønsker et næsten vedligeholdelsesfrit TRÆ/ALU vindue.

Profilvalg:

Til det moderne hus, vil den enkle, moderne profil ofte passe godt til stilen. Hvis du bygger nyt hus i en gammeldags og mere romantisk stil, kan du med fordel vælge den klassiske profil.

Vinduesdesign:

Store åbne vinduesflader uden for mange sprosser passer fint i stilen til det moderne hus. Besøg vores DesignGalleri og leg med forskellige vinduesdesigns og farver til din hustype.

Parcelhus fra 60'erne, 70'erne eller 80'erne

I 1970’erne og 80’erne fik mange parcelhuse skiftet vinduer ud, men i mange tilfælde var hverken kvaliteten eller sansen for, hvad der passede til bygningernes arkitektur særlig stor.  Har du et ældre parcelhus, der skal renoveres, kan det derfor være en god ide at finde ud af, hvilken type vinduer, dit hus oprindeligt er født med. Til parcelhuset er det typisk vinduer med den glatte og moderne profil og uden sprosser, der passer bedst til husets stil. Materialemæssigt er der derimod ingen begrænsninger. Her kan både 100% TRÆ, TRÆ-ALU og TRÆ-ALU Energy være det oplagte valg, afhængig af hvad din familie prioriterer. 

Anbefalinger til 70er huset:

Produktvalg:

Til parcelhuset fra omkring 1970’erne kan du med fordel vælge Outline TRÆ/ALU serien. Her slipper du samtidig for ret meget udvendig vedligeholdelse. Både TRÆ/ALU og TRÆ serierne egner sig godt til 70’er og 80’er huset. Her skal du bare vælge, om du har det fint med fra tid til anden at svinge malerpenslen, eller om du ønsker et næsten vedligeholdelsesfrit TRÆ/ALU vindue. 

Profilvalg:

Til det typiske 70’er hus, vil den moderne, glatte profil ofte passe godt til stilen. Hvis du er til det lidt mere romantiske udtryk, kan du også vælge den klassiske profil og få enkle inddelinger af vinduerne med sprosser.

Vinduesdesign:

Har du et ældre parcelhus, der skal renoveres, kan det derfor være en god ide at finde ud af, hvilken type vinduer, dit hus oprindeligt er født med. Besøg vores DesignGalleri og leg med forskellige vinduesdesigns og farver til 70’er villaen.

Murermestervillaen

I en klassisk muremestervilla spiller placeringen af vinduerne og proportionerne en helt central rolle. Huset er typisk bygget i 1 ½ plan med relativt store, enkle og robuste 2-fags vinduer af træ. Vinduerne fordeler sig symmetrisk rundt om huset og i begge gavle, og hvis du ændrer meget på det grundlæggende, får det stor betydning for, om huset kan bevare sin klassiske karakter.

Anbefalinger til murermestervillaen:

Produktvalg:

Det oplagte valg vil være TRÆ serien, hvor du får træ fra inderst til yderst med en høj kerneandel, som forlænger holdbarheden på dine vinduer. TRÆ serien er helt ideel til den romantiske murermestervilla. Men hvis du ved, at udvendig vedligeholdelse ikke lige er dig, kan TRÆ/ALU serien også anvendes til denne hustype.

Profilvalg:

Til murermestervillaen, som ofte har en mere romantisk stil, kan du med fordel vælge den klassiske profil.

Vinduesdesign:

Her vil det være oplagt at vælge sidehængte vinduer med sprosser eller vælge den klassiske dannebrogsstil. Besøg vores DesignGalleri og leg med forskellige vinduesdesigns og farver til murermestervillaen.

Patriciervillaen

En patriciervilla er en stor og herskabelig villa, bygget i klassisk stil. De fleste oprindelige patriciervillaer stammer fra perioden 1860 til 1930 og blev bygget af den tids førende arkitekter som bolig for byernes bedre borgerskab. Villaerne er typisk imponerende både i størrelse og i valg af materialer, linjerne er enkle og vinduerne er placeret efter en stringent symmetri med udgangspunkt i det klassiske, gyldne snit. Husets bredde er nøje afstemt dets højde, og antallet af vinduer såvel som deres indbyrdes placering ligger også helt fast i forhold til husets proportioner.

Anbefalinger til patriciervillaen:

Produktvalg:

TRÆ serien er det oplagte valg. Her får du træ fra inderst til yderst med en høj kerneandel, som forlænger holdbarheden på dine vinduer. TRÆ serien harmonerer smukt med patriciervillaens klassiske, romantiske stil. Men hvis du ved, at udvendig vedligeholdelse ikke lige er dig, er TRÆ/ALU og TRÆ/ALU Energy serien et godt alternativ til denne hustype.

Profilvalg:

Den klassiske profil vil være et oplagt valg til den romantiske patriciervilla.  

Vinduesdesign:

Til patriciervillaens smukke, romantiske look vil det ofte passe fint ind i stilen at vælge dannebrogsvinduer med små sprosser. Besøg vores DesignGalleri og se hvilke forskellige vinduesdesigns, som passer til patriciervillaen.

Outline Vinduer A/S   Fabriksvej 4   Box 80   9640 Farsø   T +45 9721 6000   F +45 9721 6077