Det er en ganske ubehagelig oplevelse at komme hjem efter et indbrud. Derfor har vi valgt, at alle Outline vinduer og døre leveres med en standard sikkerhedspakke, der sikrer dine vinduer og døre særdeles godt mod indbrud.
Bor du i et område med ekstra stor risiko for indbrud eller har du særlige behov for sikring, så er Sikkerhedspakke Plus eller Ekstra tilvalg måske noget, du skal overveje. Du kan også læse mere om indbrudssikring i vores brochure.
Sikkerhedspakke Standard – høj sikkerhed uden merpris for dig
- Døre og vinduer har sikkerhedspaskvil
- Justerbart sikkerhedsblik med skråtstillede skruer
- Sikkerhedshængsler med skråtstillede skruer
- Sikkerhedslimet glas
Sikkerhedspakke Plus – når du har brug for endnu mere sikkerhed
Består af Standard sikkerhedspakken + følgende:
- Grebsspærre på alle paskvilgreb
- Sikkerhedshaspe på sidehængte vinduer
- Fuldlimede glas og fyldinger
- Bagkantsikring (består af ståltapper i dørens bagkant, der lukker ind i huller i karmen, så døren sikres selvom hængslerne angribes).
- Sikkerhedslabel (et klistermærke på din dør fortæller indbrudstyven, at din dør er plussikret.
Ekstra tilvalg – når du har helt specielle behov
Ud over sikkerhedspakkerne har du mulighed for flere ekstra tilvalg For eksempel kan du få klassisk glas skiftet ud med brudsikkert glas, du kan få forstærkede fyldninger, som er ekstra svære at skære igennem, og du kan også få SecuYou, som er et elektronisk låsesystem, der låser alle husets døre og vinduer med et enkelt klik på en fjernbetjening. Læs mere i vores brochure.
Hvis du har små børn bør du overveje ekstra tilvalg for at skabe ekstra tryghed i hjemmet. Med et skjult sikringsbeslag behøver I ikke bekymre jer om faldulykker fra 1. eller 10. sal, som ellers er alle forældres mareridt. For at kunne åbne vinduet helt skal man manuelt aktivere et skjult sikringsbeslag, og det er svært for små pilfingre.