Gå til indhold Gå til primær navigation

Et sundt indeklima for øget komfort

Fokus på indeklimaet er vigtigt for helbredet

Et sundt indeklima til hele familien
Et dårligt indeklima kan have større skadelige konsekvenser både for dig og for din bolig. Det kan give helbredsproblemer som hovedpine, træthed og åndedrætsbesvær, og det kan også resultere i fugtskader og skimmelsvamp, som i sidste ende kan koste dyrt i udbedringer. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan indeklimaet er i din bolig.

Et godt sted at starte er ved at kigge på dine vinduer, da disse kan være medvirkende til at du og din familie kan bibeholde et sundt helbred, og vinduer bidrager tillige til bedre udnyttelse af energien og dermed besparelser på din varmeregning.

Hos Outline producerer vi effektive energivinduer, som er skræddersyede til de danske vejrforhold. Med det fugtige klima, vi har i Danmark, suger vores boliger fugt. Den fugt skal vi af med igen for at undgå problemer bl.a. med kondens. Her er løsningen en kombination af nye energivinduer, hyppig udluftning og en indendørs-temperatur på ca. 20 °C.

Hold kondensen udenfor hjemmet 
Er luftfugtigheden i dine rum for høj, kan der opstå en vandaflejring, dvs. kondens, på indersiden af dine vinduer. Kondensen opstår, når varm, fugtig luft kommer i kontakt med en kold vinduesrude. Du ser det oftest i fyringssæsonen, når du laver mad, går i bad, eller når mange opholder sig i samme rum.  Så kondens er derfor ganske naturligt, og det fordamper typisk af sig selv, når du lufter grundigt ud. Har du til gengæld generelt en for høj luftfugtighed i dit hus, og kondenserer dine vinduer hele tiden, selvom du lufter grundigt ud, så er det en helt anden sag, for med meget kondens i boligen er der risiko for, at der kan opstå skimmelsvamp og råd. Tag en fagmand med på råd og få problemet løst, før det bliver for slemt.

Ud over en hyppig udluftning hjælper det også at investere i energirigtige vinduer med varmkantsprofil. Det får du med alle Outlines vinduer.

Byd den friske luft indenfor
Hvis du vil slippe for fugtskader og dugdannelse i din bolig, så kræver det regelmæssig udluftning. Et sundt og godt indeklima går nemlig hånd i hånd med en daglig udluftning på 5-10 minutter 2-3 gange om dagen – hele året rundt.

Mange lufter alt for lidt ud i vintethalvåret pga. kulden. Men netop den tid på året, er der størst behov for udluftning - netop fordi vi helt naturligt bruger mere tid indendørs bag lukkede vinduer.

Vær derfor særlig opmærksom på at få luftet godt ud i rum som soveværelse, køkken og badeværelse, så fugten aldrig bliver en gene – heller ikke om vinteren.

 

SE VORES VINDUESMODELLER >