Nye facadedørshængsler - bedre justeringsmuligheder
Korrekt montage og justering er afgørende for et godt resultat, når du monterer vinduer og døre. Vi leverer derfor vores facadedøre med nye hængsler med forbedrede justeringsmuligheder.
Nu kan du derfor justere både op/ned og sidevejs på facadedøre, halvdøre, vinduesdøre, terrassedøre og foldedøre.
De nye hængsler sikrer:
- Nem justering: forbedrede justeringsmuligheder giver et bedre slutresultat og dermed færre reklamationer.
- Forbedret stabilitet: montagehullet gør det muligt at skrue karmskruen direkte i hængslet. Det giver øget stabilitet og mindsker risikoen for, at døren kommer til at hænge over tid.
- Forbedret sikkerhed: en ny sikringsnok griber ind i beslagnoten og øger indbrudssikring.
Tre hængsler – uændret kvalitet og stabilitet
Fremover leveres alle vores døre over 1400 mm i højden over 1100 mm i bredden med blot tre hængsler. Kun ved større dørmål over 2200 mm i højden og over 1100 mm i bredden monteres fire hængsler.
Konstruktionen og bæreevnen er uændret, og dørenes kvalitet, funktion og holdbarhed påvirkes ikke af ændringen.