Gå til indhold Gå til primær navigation

Godt håndværk kombineret med ny teknologi

Har du hænderne skruet rigtigt på?!
Hos Outline mangler vi Maskinsnedker-lærlinge og er på udkig efter håndværksinteresserede, som kunne tænke sig at arbejde på en af vinduesbranchens førende og mest moderniserede vinduesfabrikker - et sted hvor der er fart på og masser af spændende udfordringer.

Godt håndværk kombineret med ny teknologi
Mange tror måske, at Maskinsnedker-uddannelsen er gammeldags og kedelig, men med en blanding af solidt håndværk, ny teknologi og innovation er uddannelsen langt mere interessant end mange går og forestiller sig.
Uddannelsen er en erhvervsuddannelse. Det vil sige, at uddannelsen veksler mellem skoleophold på en erhvervs-skole og praktikforløb i den virksomhed, du har en uddannelsesaftale med. Vi tilbyder uddannelsen i samarbejde med Skive College, hvor uddannelses-
forløbet foregår.

Masser af spændende udfordringer
Maskinsnedkerfaget er et højt specialiseret fag med træet
i centrum. Som maskinsnedker er det dig, der udskærer og forarbejder træet, der skal bruges til vores vinduer. 
Du lærer at slibe, høvle og fræse ved hjælp af højteknologiske maskiner, og du kommer til at arbejde med både CNC maskiner og 3D CAD/CAM i vores moderne og højteknologiske maskinpark. Du lærer også at planlægge et helt produktionsforløb, at stille maskiner op til produktion, at programmere maskinerne og meget mere. Du kan læse mere om uddannelsen her og se vores stillingopslag for Maskinsnedkerlærling her.

Kontakt os for en uforpligtende snak
Hos Outline er der mange og gode muligheder for fastansættelse efter endt uddannelse og muligheder for at videreudvikle sig. Kontakt os på tlf. 6161 6122 og få en snak om mulighederne.

Herunder kan du høre vores Maskinsnedker Kasper Bach Sørensen fortælle om uddannelsen og jobbet som Maskinsnedker hos Outline.

"Hos Outline får man lov at prøve det hele"

Kasper blev udlært som Maskinsnedker hos Outline, og han arbejder i dag som udlært Maskinsnedker hos os. Hør ham fortælle om maskinsnedker-uddannelsen hos Outline og om hans arbejdsdag.