Outline Image døren
Det stilrene udtryk
Facadedøren er den, der giver det allerførste indtryk og byder dig og dine gæster velkommen til boligen. Derfor er det også vigtigt at overveje nøje, hvilket udtryk du ønsker, når det kommer til design, overflade og farver.
Med Image-serien, som har samme høje kvalitet som vores øvrige facadedøre, kan du skabe et særdeles enkelt og stilrent udtryk. Dørene adskiller sig fra vores øvrige dørserier ved at have en ekstra glat finish på dørpladens overflade. Hvor man ved andre modeller kan skimte træstrukturen igennem malingen, er dørene fra Image helt glatte på overfladen.
Designs til enhver smag
Image-serien byder på moderne og klassiske døre, som egner sig godt til både nybyg og den mere klassiske byggestil. Du kan vælge mellem 8 forskellige designs, og på den måde er det muligt at få lige netop det udtryk, der passer til din boligs stil og facade. Uanset om du er til den traditionelle, klassiske eller moderne stil.
Tilpas døren til dit behov
Dørene leveres med et slidstærkt bundtrin af glasfiber, aluminium eller hårdttræ. Derudover fås de med vores tre forskellige dørgreb Tokyo (vores standardgreb), Vitoria (klassisk greb) eller Stockholm (moderne greb) i et elegant design i mat aluminium. Tokyo fås også i sort. Dørene leveres med en dråbeformet cylinder. Dette og greb skal tilkøbes.
Dørene med glas kan vælges med klart glas eller satinglas, som hindrer indkig. Vælg en sparkeplade hvis du ønsker at beskytte døren mod smuds og skidt nederst på døren.
Bemærk: Bagsiden af dørpladen er glat uden udfræsninger/spor.
Leveres med Træ/Alu karm. Dørpladen er i træ.
Tip!
Indadgående døre kan leveres med vendefals. Dette kan med fordel bestilles, hvis du ønsker døren leveret med fx et sideparti med glas, hvor posten mellem dør og glas skal være så smal som mulig.
Sæt kulør på din dør
Du kan vælge imellem vores 10 forskellige standardfarver* til din dør. Hvid eller sort er det klassiske valg, men du kan også fx vælge grøn eller blå for at understrege en bestemt stil, eller måske rød hvis din bolig skal skilles sig ud!
Vil du gerne se farven på et fysisk stykke aluminium, inden du køber? Så bestil en farveprøve kvit og frit her. Så sender vi den hjem til dig snarest!
*Dørene kan ikke vælges i sablé- og lasurfarver.
Foretrækker du struktur i dørbladet?
Vi har 70 forskellige dørmodeller til inspiration i Dørvælgeren fra vores fire øvrige dør-serier, der leveres med det traditionelle dørblad, hvor man kan skimte træstrukturen igennem malingen.
Se de mange forskellige modeller. Prøv Dørvælgeren her.
Åbningsretning af døre
Hvad er praktisk og nemt?
De fleste tænker ikke over hvilken vej, deres vinduer og døre åbner. Men når du skal have nye kan det godt betale sig at overveje det en ekstra gang.
Tænk fx over, hvor god plads der er i rummet, når du skal åbne døren for dine gæster. De fleste foretrækker en indadgående dør; men skal den åbne mod højre eller venstre, for at det er mest praktisk og pladsbesparende? Er der noget døren helst ikke må støde ind i? Overvej en ekstra gang og udnyt pladsen optimalt.
Fire eksempler
På tegningen ses alle valgmuligheder, og nedenfor har vi beskrevet hver type for sig.
Venstre indadgående (VI)
Her åbner døren udefra og ind. Hængslerne sidder i venstre side – set inde fra huset.
Højre indadgående (HI)
Her åbner døren også udefra og ind. Men hængslerne sidder i højre side – set inde fra huset.
Venstre udadgående (VU)
Her åbner døren indefra og ud. Hængslerne sidder i venstre side – set ude fra.
Højre udadgående (HU)
Her åbner døren også indefra og ud. Hængslerne sidder i højre side – set ude fra.
Image - et perfekt match til Daylight-vinduet
Med sit elegante udtryk passer Image-dørserien rigtig godt sammen med vores vinduesserie Daylight i træ/alu med glatte alu-profiler. Det er en vinduesserie, som med de smalle vinduesprofiler har samme stilrene og strømlinede udtryk, og som giver en masse dagslys i boligen. Derudover har serien en markedsførende isoleringsevne med 3-lags glas.