Har du spørgsmål?

Har du brug for input til dit projekt eller spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt os

ET SUNDT INDEKLIMA FOR ØGET KOMFORT

FOKUS PÅ INDEKLIMAET ER VIGTIGT FOR HELBREDET

Et dårligt indeklima kan have skadelige konsekvenser både for dig og for din bolig. Det kan give helbredsproblemer som hovedpine, træthed og åndedrætsbesvær, og det kan også resultere i fugtskader og skimmelsvamp, som i sidste ende kan koste dyrt i udbedringer. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan indeklimaet er i din bolig.

Et sundt indeklima til hele familien

Et godt sted at starte er ved at kigge på dine vinduer, da disse kan være medvirkende til at du og din familie kan bibeholde et sundt helbred, og vinduer bidrager tillige til bedre udnyttelse af energien og dermed besparelser på din varmeregning. Derudover er vi medlem af Dansk Indeklimamærkning, hvilket betyder, at vores vinduer og døre er grundigt testet for afgasning og lugtgener, og dermed ikke afgiver skadelige dampe eller lignende. Læs mere om indeklimamærkningen her.

Hos Outline producerer vi effektive energivinduer, som er skræddersyede til de danske vejrforhold. Med det fugtige klima, vi har i Danmark, suger vores boliger fugt. Den fugt skal vi af med igen for at undgå problemer bl.a. med kondens. Her er løsningen en kombination af nye energivinduer, hyppig udluftning og en indendørs-temperatur på ca. 20 °C.

Hold kondensen udenfor hjemmet

Er luftfugtigheden i dine rum for høj, kan der opstå en vandaflejring, dvs. kondens, på indersiden af dine vinduer. Kondensen opstår, når varm, fugtig luft kommer i kontakt med en kold vinduesrude. Du ser det oftest i fyringssæsonen, når du laver mad, går i bad, eller når mange opholder sig i samme rum. Så kondens er derfor ganske naturligt, og det fordamper typisk af sig selv, når du lufter grundigt ud. Har du til gengæld generelt en for høj luftfugtighed i dit hus, og kondenserer dine vinduer hele tiden, selvom du lufter grundigt ud, så er det en helt anden sag, for med meget kondens i boligen er der risiko for, at der kan opstå skimmelsvamp og råd. Tag en fagmand med på råd og få problemet løst, før det bliver for slemt.

Ud over en hyppig udluftning hjælper det også at investere i energirigtige vinduer med varmkantsprofil. Det får du med alle Outlines vinduer.

Byd den friske luft indenfor

Hvis du vil slippe for fugtskader og dugdannelse i din bolig, så kræver det regelmæssig udluftning. Et sundt og godt indeklima går nemlig hånd i hånd med en daglig udluftning på 5-10 minutter 2-3 gange om dagen – hele året rundt.

Mange lufter alt for lidt ud i vintethalvåret pga. kulden. Men netop den tid på året, er der størst behov for udluftning - netop fordi vi helt naturligt bruger mere tid indendørs bag lukkede vinduer.

Vær derfor særlig opmærksom på at få luftet godt ud i rum som soveværelse, køkken og badeværelse, så fugten aldrig bliver en gene – heller ikke om vinteren.

ØVRIGE RÅD TIL FORBEDRET INDEKLIMA

Udover hyppig udluftning, som er en vigtig del af et godt indeklima, er der også en række andre forholdsregler du kan gøre dig, for at opretholde et sundt indeklima, så fx:

  • Undgå at tørre tøj indendørs
  • Sørg for at lukke døren ud til øvrige rum, når du går i bad.
  • Sørg for grundig udluftning, når du har været i bad.
  • Hold igen med levende lys.
  • Brug emhætten hver gang du laver mad.