< Tilbage til Nyheder

Fortsat fokus på godt arbejdsmiljø:

Ny HR Business Partner skal bygge videre på stærk trivselskultur hos vinduesproducent

IMG 5557

Hos Outline Vinduer ønsker man at styrke det strategiske arbejde med HR og videreudvikle en i forvejen stærk kultur, som blandt andet har sikret virksomheden Great Place To Works Mangfoldighedspris. Det skal Charlotte Langholm bidrage til som ny HR Business Partner hos vinduesproducenten i Farsø. 

 

Et stærkt fokus på et godt arbejdsmiljø med høj trivsel er noget af det, der fylder meget i HR-afdelingen hos Outline Vinduer i Farsø. Og det er netop det arbejde, som vinduesproducentens nye HR Business Partner, Charlotte Langholm, skal styrke og udvikle yderligere i virksomheden, hvor godt en tredjedel af medarbejderne har været ansat i ti år eller mere. 

Outline Produktion 36

- Jeg vidste godt, at man havde arbejdet meget med kulturen, men jeg er blevet positivt overrasket over, hvor tydeligt det kan mærkes i hverdagen. Der er en stor vilje til at hjælpe hinanden på kryds og tværs, og det er tydeligt at mærke, at folk er glade for at arbejde her, siger Charlotte Langholm. 

Hun har en HR-partneruddannelse og mange års erfaring inden for både HR og økonomi. Gennem sit arbejdsliv har hun fået stadig flere opgaver med fokus på udvikling af medarbejdere, og hos Outline skal den erfaring blandt andet bruges til karriereudvikling for mellemledere, arbejdet med seniorpolitik, sikring af fortsat trivsel og performance hos medarbejderne samt rekruttering til produktionen, hvor behovet for medarbejdere varierer efter sæson. 

Jeg oplever en stor interesse for at blive ved med at udvikle arbejdspladsen fra både medarbejdere og ledelse. Man lytter til, hvad medarbejderne ønsker, og arbejder videre med det i konkrete handleplaner. Charlotte Langholm; HR Business Partner
Outline Solceller Fabriksvej Web

Medarbejderinput skal fortsat føre til forbedringer 


Outlines arbejde med kulturen blev i 2026 anerkendt med Mangfoldighedsprisen fra Great Place To Work for virksomhedens inkluderende kultur og sociale ansvar. Outline indtog desuden en sjetteplads på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser i kategorien +250 medarbejdere. Dengang svarede 94 procent af medarbejderne, at Outline er et rigtig godt sted at arbejde.

For Charlotte Langholm er resultaterne et solidt afsæt for det videre arbejde. Medarbejdernes input fra undersøgelser, tavlemøder og samarbejdsmøder skal fortsat bruges til at finde områder, hvor virksomheden kan forbedre sig. 

- Jeg oplever en stor interesse for at blive ved med at udvikle arbejdspladsen fra både medarbejdere og ledelse. Man lytter til, hvad medarbejderne ønsker, og arbejder videre med det i konkrete handleplaner. Det er vigtigt at holde fast i den dialog, så vi både bygger videre på det, der fungerer, og tager fat på det, der kan blive bedre, siger hun.

Den stærke tilknytning til arbejdspladsen viser sig blandt andet i ancienniteten. Af Outline Vinduers 323 medarbejdere har 110 været ansat i mere end ti år, og den gennemsnitlige anciennitet er otte år.

Loading...