Har du spørgsmål?

Har du brug for input til dit projekt eller spørgsmål om vores produkter, så er vi klar – uanset om det er stort eller småt.

Kontakt os

Bygningsreglement gør vindueskøb kompleks:
Nyt værktøj skal gøre det lettere at vælge nye energirigtige vinduer til boligen

Det kan være komplekst at investere i nye vinduer til boligen. Sådan lyder det fra vinduesproducenten Outline Vinduer, der oplever, at opdateringen af bygningsreglementet – som har skærpet kravene til vinduer og døre – har besværliggjort processen for både boligejere og fagfolk. Derfor lancerer virksomheden nu et nyt digitalt værktøj, hvor man ved at indtaste en konkret adresse kan finde ud af, hvilke løsninger der passer lige nøjagtig til det pågældende hus eller sommerhus. 

For godt et år siden blev kravene til vinduer og døre skærpet markant som følge af en opdatering af bygningsreglementet. Det har ifølge vinduesproducenten Outline Vinduer givet anledning til rigtig mange spørgsmål ikke alene fra de danske boligejere, men også fra håndværkere og medarbejdere i landets trælaster og byggemarkeder. Derfor har vinduesproducenten nu udviklet et helt nyt værktøj med det formål at gøre det enkelt for både private og professionelle at vælge den rigtige løsning. 

- Som følge af det nye bygningsreglement skal blandt andet vinduer opfylde energikrav med en eref-værdi på 0 kWh/m² per år. Samtidig skal døre med glas samt skyde- og foldedøre opfylde en u-værdi på 1,0 W/m²Km, mens døre uden glas skal opfylde en u-værdi på 0,8. Anderledes ser det dog ud for fritidshuse, udhuse samt fredede bygninger – her må man fortsat gerne anvende vinduer med en lavere u-værdi svarende til det tidligere energimærke B, forklarer salgschef i Outline Vinduer, Claus Petersen Koch, og fortsætter: 

- Med andre ord er det med opdateringen af bygningsreglementet blevet væsentligt mere komplekst at vælge de rigtige løsninger til boligen, og det har vi kunnet mærke i de henvendelser, vi har fået. Både private og professionelle har det seneste år i højere grad haft brug for at sparre med os, så de er sikre på at vælge den rigtige løsning til huset. Det er nemlig bygherrens eget ansvar at overholde reglerne. 

For at hjælpe danskerne med den udfordring har vinduesproducenten derfor netop lanceret en ny, digital vinduesguide, som giver et nemt overblik over, hvilke vinduer der i dag lever op til kravene til den pågældende bolig.