< Tilbage til Nyheder

Outline udvider kapaciteten til lynlevering

Tidligere på året meldte Outline Vinduer ud, at virksomheden nu kunne levere vinduer og døre produceret på mål på kun fire arbejdsdage. Med en optimeret produktion og et øget fokus på effektiv logistik lykkedes det nemlig at skære tre dage ned på leveringstiden, og det har nu vist sig at ramme et behov i markedet.

 - For et halvt år siden kunne vi se en stigende travlhed i byggeriet, og derfor valgte vi at skære yderligere tre dage af vores produktions- og leveringstid. Det har nu vist sig at være den helt rigtige beslutning, fortæller Outline Vinduers direktør, Jens Sørensen, og fortsætter:

 - Efterspørgslen på vores Lyn Levering har nemlig været enorm – og også markant større end, hvad vi faktisk havde regnet med, da vi lancerede konceptet tilbage i april. Derfor har vi nu valgt at imødekomme behovet hos kunderne ved at tilpasse produktionen yderligere. Således sætter vi nu endnu flere ressourcer af til Lyn Levering, end hvad vi i første omgang havde afsat.

 Det betyder konkret, at den nordjyske producent med hovedsæde i Farsø netop har øget kapaciteten, der er afsat til Lyn Levering, med hele 50 procent. Således imødekommer Outline efterspørgslen hos kunderne og holder sig samtidig konkurrencedygtig på markedet.

 - Lyn Levering er i dag et stort konkurrenceparameter for os. Derfor er det vigtigt, at vi konstant tilpasser os markedet og gør, hvad vi kan for at stille kunderne tilfredse og sætte standarden for branchen. Med flere ressourcer på vores Lyn Leveringshold står vi klar til at håndtere endnu flere hasteopgaver, som både professionelle og private står overfor, forklarer Outline Vinduers salgschef Claus Petersen Koch.

 Det gælder eksempelvis, hvis de er udsat for indbrud, hærværk eller storm, som giver behovet for en hurtig udskiftning af et eller flere vinduer, eller hvis der pludselig kommer ændringer i byggeplanen i sidste øjeblik. Derfor målretter tilbuddet sig også til både professionelle og private via landets trælaster og byggemarkedet, og Claus Petersen Koch er positiv over, at kunderne så hurtigt har taget konceptet til sig.

 - Lynleveringskonceptet har virkelig spredt sig hurtigt blandt kunderne, og det må også vidne om, at vi har ramt et behov i markedet. Det er en travl branche, og det bekræfter den store efterspørgsel på kort leveringstid af vinduer og døre uden tvivl, slutter han.  

 

Outlines Lyn Levering på fire dage omfatter størstedelen af Outlines produktsortiment. Det vil sige vinduer og døre i Træ, Træ-Alu og Træ/Alu Energy. Lyn Levering gælder også faste partier, sidepartier, rammedøre med/uden kehl mv., men gælder eksempelvis ikke alle farvekombinationer samt hæve/skydedøre.

Omoutline Levering
Loading...