< Tilbage til Nyheder

Outline Vinduer lancerer energioptimeret vinduer med U-værdi på kun 0,80

Vinduer med en U-værdi på kun 0,80

Outline Vinduer lancerer nu Træ/Alu Energy med en reduceret U-værdi fra 0,89 til 0,80 og samtidig en hævet Eref-værdi til +4,7. Vinduet bliver blandt de bedste på markedet og skal sørge for, at Outline Vinduer i endnu højere grad kan være med indenfor alle typer af byggerier, herunder både renovering og nybyg samt forskellige energioptimeringsprojekter.

- Vores forbedrede Træ/Alu Energy-løsning er udviklet, så vi har en produktpalette, der står endnu skarpere end før. Vinduesserien skal være med til i større omfang at bane vejen for opgaver, der sætter fokus på energioptimering og energirenovering, som produktet egner sig særligt til. Og selvom en U-værdi på 0,80 kan lyde meget lav, så er det efterhånden blevet markedsnormen i lavenergibyggeri, og det skal vi selvfølgelig imødekomme, forklarer salgschef i Outline, Claus Petersen Koch.

I tæt samarbejde med virksomhedens glasleverandør er det lykkedes at lave en termorude med en ny og bedre afstandsprofil. Således matcher energivinduet branchens konstant skærpede krav til isoleringsevnen.

- Vi er i en branche, hvor markedets standarder hele tiden flytter sig, og hvor lavere og lavere U-værdi efterspørges. Og kan man ikke følge med udviklingen, bliver man helt automatisk valgt fra. Derfor er det også nødvendigt at introducere et produkt som dette, så vi kan forblive blandt de førende på markedet, siger Claus Petersen Koch.

Outlines Træ/Alu Energy serie med energimærke A, tilbydes i fuldt produktionssortiment med fast karm, udadgående og indadgående vinduer, udadgående og indadgående facadedøre og terrassedøre samt foldedøre og hæveskydedøre.
________________________________________

For mere information, kontakt venligst
• Claus Petersen Koch, salgschef i Outline, 61 61 01 80, claus.petersenkoch@outline.dk
• Presseservice: Gitte Dons, Publicity, 28 30 29 86, gitte@hotmail.com

Om OUTLINE Vinduer
OUTLINE Vinduer er en af Danmarks førende producenter af energioptimerede vinduer og døre i træ og træ/alu til alle typer boliger. Alle produkter baserer sig på kvalitets-håndværk, som er designet, udviklet og fremstillet i Danmark. Vinduer og døre skræddersyes efter kundens ønsker og behov og leveres med markedets hurtigste leveringstid på ned til syv dage.

OUTLINEs produkter sælges gennem trælaster og byggemarkeder over hele landet til både professionelle og private kunder. Vores målsætning er, at OUTLINE Vinduer skal være trælastens foretrukne leverandør og samarbejdspartner.

OUTLINE Vinduer er et dansk vinduesbrand med produktion, udvikling og ledelse i Farsø. OUTLINE Vinduer beskæftiger ca. 250 medarbejdere og er en del af Inwido-koncernen, Europas største vinduesleverandør og blandt førende leverandører af døre. Inwido har ca. 3.400 ansatte og opererer i Danmark, Finland, Norge, Sverige, Estland, Tyskland, Litauen, Irland, Polen, UK og Østrig. I 2015 havde Inwido en omsætning på godt 4,2 mia. DKK.

Aars Stenildhoejdalen Traealu Energy
Loading...