Peter Sejling kommer senest fra en stilling som salgsdirektør med ansvar for det nordiske marked hos Jeld-Wen, der producerer og distribuerer døre under varemærket Swedoor. Han er en erfaren profil inden for både salg og ledelse og har således siddet i den tidligere salgslederstilling i 15 år, mens han samlet set har mere end 30 års relevant brancheerfaring fra Jeld-Wen. Her har han, udover salg, også siddet med områder som marketing, product management og certificering.
- Outline er en spændende og succesfuld vækstvirksomhed, hvor jeg i høj grad kan gøre brug af min viden og erfaring i en ny kontekst. Jeg glæder mig derfor meget til at tage hul på de nye udfordringer. Det bliver også en fornøjelse at genoptage det gode samarbejde med Jens og lære mine nye kollegaer at kende. Derudover ser jeg frem til at dykke mere ned i alle produkterne og fortsætte arbejdet med at etablere og udbygge de gode kunderelationer. Der er nok at tage fat på, lyder det fra Peter Sejling.
Peter Sejling er 58 år og bosat i Herning, hvor han har både børn og børnebørn inden for rækkevidde.