Gå til indhold Gå til primær navigation
Nyhed

Renoveret sommerhus med sjæl og hyggelig atmosfære

Flot forvandling med nye vinduer og maling

I Trend i Vesthimmerland ligger et hyggeligt, lille sommerhus omkranset af træer og natur. Det eneste man hører ved sommerhuset er fuglekvidr og træernes susen, og der breder sig en ro med det samme man træder ind på grunden og ind i det hyggelige sommerhus.

Kirsten og Poul-Erik, som ejer sommerhuset fra 1984, overvejede om de skulle rive ned og bygge nyt; men besluttede sig for at renovere sommerhuset istedet, for som de siger; "man kan ikke bygge sig til den sjæl og stemning, der er her i sommerhuset".

Derfor valgte parret at male indvendigt og isætte nye vinduer og døre – både for at holde bedre på varmen i sommerhuset, men også for at få mere lys ind. Valget faldt på trævinduer, da disse passer til sommerhusets udtryk og stil. På terrassen valgte de at isætte to store glaspartier, for at skærme mod vind og vejr; men så de samtidig kunne nyde udsigten på den store naturgrund gennem glaspartierne. Dermed kan den hyggelige terrasse bruges store dele af året.

Maling indvendig og de lyse, store vinduespartier har givet sommerhuset et helt andet, mere rummeligt og indbydende udtrykt. Og man bliver nu mødt af en hyggelig og stemningsfuldt atmosfære, når man træder ind i sommerhuset.

Familien, der sætter stor pris på udeliv, valgte at indrette et udekøkken med en hyggekrog på sommerhusets bagside. Denne del af huset ligger ligeledes omkranset af træer og natur, og det giver en hyggelig, nærmest hule-agtig stemning på terrassen. Parret valgte en dør med et stort glasparti ud til bagterrassen, for ligeledes at kunne nyde udsigten ud til den lille hyggekrog inde fra stuen og køkkenet. Døren er model Rose fra Outline Living-serien

Trævinduer - Sortiment og muligheder