Minimer udvendig dug på ruden - uden at gå på kompromis med isoleringsevnen
Mange vælger et energivindue med høj ydeevne og lav U-værdi. U-værdi betegner isoleringsevnen i en bygningsdel. Jo lavere værdi, jo bedre er isoleringen. Vinduer med en høj isoleringsevne kan efter kølige nætter fremstå med dug på ydersiden af ruden, da isoleringsevnen hindrer, at det yderste glaslag varmes op.
Mange oplever udvendigt dug på ruden, især om morgenen i de koldere måneder, som efterårs- og vintermånederne. Selvom det kan være generende pga. manglende udsyn, så er det faktisk et godt tegn på, at dine vinduer har en høj isoleringsevne, hvilket også forbedrer dit indeklima i din bolig.
Læs mere om hvorfor dine vinduer dugger udvendigt herunder, og hvad du kan gøre ved det.